Historie / Set og sket / Set og sket i 2008 / Grundlovsfest

Grundlovsfest

Grundlovsfest i præstegårdshaven
 
- den er altid velbesøgt, og det gjaldt også torsdag den 5. juni 2008.
 
Stenmagle og Stenlille Menighedsråd og sognepræst Maria Hjort stod for det overordnede, medens f.eks. FDF lavede bål og bagte snobrødspølser med børnene.
 
 
 
Der var også underholdning ved Stenlille Folkedansere, som bagefter har skrevet sådan:
"Kære medborgere i den nordlige del af Sorø kommune, – tak for sidst.

Vi mødtes i Stenmagle Præstegård til Grundlovsfesten, hvor folkedanserne viste jer, hvad vi havde lært i vinter på Munke-Bjergby skole, nu Naturbørnehuset i Munke-Bjergby.
Vores dygtige danseinstruktør, Tonny, har et sprudlende samarbejde med os dansere og med musikken, Ida på harmonika og Frede på kontrabas.

Det var en dejlig eftermiddag i præstegårdshaven, takket være de helt eventyrlige rammer for de aktiviteter, der foregik.
Blev din nysgerrighed vakt, ved at se folkedanserne lege sig gennem dansene? – Så er du velkommen til at være sammen med os, hver torsdag fra kl. 19.30-21.30. Evt. spørgsmål: Kirsten Lund, tlf. 5780 5312"
Se billederne her (åbner PicasaWeb i nyt vindue).