Historie / Set og sket / Set og sket i 2009 / Sankthansbål

Sankthansbål 23. juni 2009

Vi holdt Sankthansaften igen i år på den tomme grund Stenmaglevej 17 - det der blev kaldt Fårefolden.
 
Vi havde tændt op i grillen og solgte pølser og brød. I pavillonteltet var opstillet borde og stole, og der kunne man købe kaffe, te, muffins, lagkage, øl, sodavand og is - alt dette til rimelige priser.
 
  
 
Båltalen holdt skoleleder Søren Rytter Johansen, Stenmagle Skole, hvorefter vi tændte det store bål omkring kl. 20.30, så vi kunne sende heksen til Bloksbjerg.
 
Vi sang de traditionelle sange - og i år var Stenmaglesangen med i repertoiret, godt hjulpet på gled af sangskriveren Asta Noomi Jørgensen, der selv sang for.

Det var et rigtig flot Sankthansbål, fordi vi havde fået en del store grene, kvas og andet brændbart haveaffald. Heksen var fabrikeret af Arrangementsudvalget.
 
Og det var et meget velbesøgt arrangement, hvad billederne også viser.