Historie / Set og sket / Set og sket i 2009 / Åmosetur 5. september

Åmosetur 5. september

Lørdag den 5. september kl. 11 tog vi på en guidet bil- og gåtur i og omkring Åmoseområdet .
 
Igen i år havde vi sat vores guide Jørgen Mogensen stævne. Efter en kort introduktion viste han os til Lille Åmose, rundt i naturen og til de mange vandmøller i området med start ved Bromølle og en gravet tunnel 800 m ind under skovbunden - videre til bl.a. "de 5 møller".
 
Vejret var ikke med os i år, så det var godt at der skulle køres ind i mellem. Vi spiste vores medbragte mad på et specielt sted - ved Regstruplund, Møllevej 16. 
 
Afslutning var en gåtur til Tissø - med forklaring, at sådan kan man forestille sig, at Åmoseområdet har henligget dengang, for mange år siden. Dagens højdepunkt var et ubenyttet udklækningsanlæg for gedder inde i skoven.