Aktuelt / FASTELAVN

FASTELAVN

søndag 22. februar
 
Da den “rigtige” fastelavnssøndag falder i vinterferien har bylauget sammen med pastor Maria Hjort flyttet byens fastelavnsarrangement til søndag den 22. februar. Så kan alle også få luftet deres flotte udklædning en ekstra gang.
 
Det starter kl. 10.30 i Stenmagle kirke med en gudstjeneste for hele familien, og her er alle udklædninger også velkomne, selv trolde og djævle.
 
Efter gudstjenesten går vi samlet over gaden til tøndeslagning i Stenmagle Forsamlingshus, Sorøvej 35.
 
Når konger og dronninger er kåret, og de bedst udklædte er fundet og tønderne faldet, sørger bylauget for, at der er pølser med brød og sodavand, kakao og en fastelavnsbolle og kaffe - gratis til alle - kirken betaler.
 
Alle er velkomne.