Historie / Artikler bragt i Budbringer / Jernbane til Assentorp

Jernbane fra Stenlille til Maglebjerg i Assentorp


En tørve-jernbane fra Stenlille til Maglebjerg i Assentorp – 1913-20

I sommeren 1911 opkøbte det engelske firma Carbonizing Co. gården Bodal samt 2000 tdr. land af Aamosen ved Bodal. Firmaet grundlagde herefter det danske aktieselskab Aamosen med P.M.Tegner som direktør. Tørveproduktionen skulle omlægges. Planen var at omdanne tørvesmuldet til kul ved en metode, der var opfundet og patenteret af den svenske ingeniør Ekenberg.

Herefter hørtes der ikke meget til planerne før i januar 1913, da direktør Tegner bl.a. i Holbæk amts Venstreblad udtalte sig om projektet. Ved Maglebjerg ville A/S Aamosen opføre en ny fabrik. Foruden kulproduktion skulle man på fabrikken også udvinde svovlsur ammoniak af tørvene. Fra mosen skulle tørvene transporteres på pramme gennem en kanal til fabrikken. Mellem fabrikken og Stenlille skulle der anlægges en normalsporet jernbane.

Tegner mente, at der til at begynde med ville blive produceret ca. 50.000 briketter pr. år, og der ville ved produktionen blive beskæftiget ca. 100 arbejdere.

Herefter blev der udarbejdet et projekt til anlægget af en ca. 3,3 km normalsporet jernbane med 22,45 kg/m skinner lagt på imprægnerede fyrresveller mellem Stenlille og Maglebjerg.

I slutningen af april 1913 henvendte ingeniør A. Rye Clausen sig på vegne af A/S Aamosen til Høng-Tølløse banen for at få banens accept til tilslutningen af den nye bane til HTJ i Stenlille. Rye Clausen anførte i sit brev, at der fra fabrikken, når denne var kommet i drift, kunne påregnes årlige transporter på mellem 1.200 og 5.000 vognladninger af fabrikkens produkter. Fra A/S Aamosens side ønskede man banen anlagt hurtigst muligt, da den skulle benyttes til transport af byggematerialer, maskiner m.m. fra Stenlille station til byggepladsen for selskabets briketfabrik.

I begyndelsen af juni blev anlægget af banen udbudt i licitation, og entreprenørfirmaet Saabye & Lerche fik efterfølgende anlægsopgaven overdraget. I forbindelse med anlægget fik entreprenørerne lov til at benytte nogle af A/S Aamosens 6 kg/m skinner med forbindelsesdele samt 20 tipvogne, der henstod ved Vedde station og ved Bodal. Betingelsen var, at materialerne skulle bringes tilbage efter brugen, idet smalsporsbanen til Vedde fortsat blev benyttet i tørvesæsonen.

Sporarbejdet begyndte i juli 1913, og den 19. august fik entreprenørfirmaet transporteret et lokomotiv og 6 grusvogne fra Tølløse til Stenlille i forbindelse med grusningen af den nye banestrækning. I slutningen af oktober 1913 stod banen til Maglebjerg klar til brug.

Det nye industrispor kom til at udgå sammen med sporet til HTJ’s grusgrav fra spor 2 på Stenlille station. Banen fulgte HTJ lidt længere mod vest inden den drejede mod nordvest om Slettebjerggård og forbi Pladshuse. Banen passerede herefter vejen mellem Skuerup og Assentorp, og den fortsatte øst om Kællinghøj til foden af Maglebjerg, hvor fabrikken blev placeret.

Virksomheden fik ikke opført den store briketfabrik, og det planlagte tørveeventyr blev aldrig nogen stor succes. Kun i årene 1918-20 fik HTJ glæde af tørvetransporter via Stenlille; dog i et væsentligt mindre omfang end de optimistiske forudsigelser fra ingeniør Rye Clausen i 1913.

I vinteren 1920/21 fjernede A/S Aamosen det meste af sporet mellem Stenlille og Maglebjerg, og materialerne blev solgt. Efterfølgende bad selskabet i sommeren 1921 HTJ om at fjerne sporskiftet samt den sidste stump spor ved Stenlille station. De derved frigjorte sveller skulle benyttes til reparation af det private sidespor i forbindelse med tipvognsbanen på Vedde station.

Artiklen er gengivet med tilladelse og er fra bogen »Høng-Tølløse Jernbane 100 år, 1901-2001«, skrevet af Ole-Chr.M. Plum og udgivet af Dansk Jernbane- Klub i 2001. Bogen kan købes for kr. 369,- hos den lokale boghandler eller hos Jernbanebøger, Kalvebod Brygge 40, 1560 Kbh.V. – tlf. 3393 2002.

Artikel fra: Budbringer nr. 20, Februar 2004


I dag er det stadig tydeligt at se dæmningen over moseområdet tæt syd for banens afslutning nær Maglebjerg.