Historie / Set og sket / Set og sket i 2010 / Juletræ 28. nov.

Juletræstænding i Stenmagle

Redaktionen har modtaget:

Der var fyldt i konfirmandstuen. Måske på grund af vejret, var der ikke overfyldt. Der var en god julemand, som ingen af børnene kunne genkende, og det var vist spændende.

Efter omklædning, fortalte Bent julehistorie og der blev lyttet bortset fra Anna, som har svært ved at holde sig i ro. Bent fik solgt nogle af sine julehistorier. Og jeg tror han gerne kommer igen næste år. Det var fint med det nye indslag.

kh Vinni

Red:

Bent er Bent Kristiansen fra Niløse, der er forfatter og oplæser af historier mange forskellige steder. Bl.a. fortæller han historier på husmandsstedet på Nyvang, til jul i Birkegårdens haver etc.

Anna er Vinnis barnebarn :-)

Det sker søndag den 28. november.
 
Juletræet i præstegårdshaven tændes efter gudstjenesten i kirken kl. 15.00. Musikken i kirken vil denne gang blive suppleret med trompet.
 
Kom og vær med til tændingen, første søndag i advent. Traditionen tro tænder vi træet efter gudstjenesten. Når vi har sunget et par sange, og med lidt held fået kaldt på en julemand, så træet kan blive tændt, bydes der på gløgg og æbleskiver, og måske en lille historie, i konfirmandstuen.
 
Alle deltagere kan være med i lodtrækningen om juledekorationerne.
 
Bylauget sælger øl og vand (samt julemandens historiebog) til rimelige priser.
 
Kan man ikke nå at komme i kirke, kan man blot møde op i præstegårdshaven ved 15.30-tiden.
 
Alle er velkomne.
juletrae i Stenmagle